FOLK-festival LØRDAG
Noor + Morten Alfred & Vingården.
| | Klaverfabrikken
ENTRÉ
100-300 kr.
Klaverfabrikken FOLK præsenterer: FOLK-festival 2023
Lørdag:
VOKALGRUPPEN NOOR
Vokalensemblet NOOR er en a cappella-gruppe bestående af 10 sangere under ledelse af Nini Julia Bang.
Vi synger sange fra hele verden, herunder Georgien, Korsika, Østeuropa og Skandinavien. Det meste af denne unikke musik er gået i arv fra generation til generation i mange hundrede år, og det er med dyb respekt for historierne og menneskerne bag, at vi med vores helt egen NOOR-lyd lader sangene leve, så vi kan være mindet om deres magt.
Sangene er traditionelle sange, der er arrangeret og fortolket af Nini Julia Bang, og som med respekt for historien også med respekt for de traditioner, der er omkring sangen i de forskellige lande.
____________
Morten Alfred & Vingården kl. 20.30
Morten Alfred & Vingårdens musik tager udgangspunkt i guitarist og komponist Morten Alfred Høirups nodebog, ”Ingela’s Waltz – 25 New Danish Folk Melodies”.
Høirup modtog i 2004 en Danish Music Award i kategorien ’Årets Danske Folk Komponist’.
I trioen Morten Alfred & Vingården forarbejdes og forædles såvel ældre og velmodnede kompositioner som perlende friske melodier.
Efterfølgende deles musikken og sangene med publikum til koncert og dans.
Arbejdsredskaberne på Vingården er sopran- og barytonsaxofon, violin, mundharmonika, guitar og vokal, og musikken og sangene er præget af de medvirkende musikeres baggrund i genrer som barokmusik, kirkemusik, jazz, skiffle, balkan, bryllupsmusik, folkemusik og meget mere.
I begyndelsen af 2023 udgav Morten Alfred & Vingården EP’en ”Druer/Grapes”.
På Vingården finder du:
Charlotte Andersson: Saxofoner, sang
Er uddannet saxofonist, sanger og organist, og har bl.a. gæsteoptrådt i Det Kgl. Kapel, DR Symfoniorkester og Operaen i Malmø. Andersson har turneret med barokmusik og nyere kompositionsmusik i Norden, Storbritannien, USA, og Sydkorea.
Kristian Bugge: Violin, sang
Blev i 2014 udnævnt som medlem af ’Danmarks Rigsspillemænd’, en eksklusiv forening bestående af omkring en snes spillemænd som i særlig grad har udmærket sig inden for den traditionelle danske spillemandsmusik. Kristian Bugge har modtaget en stribe priser, her i blandt DR’s Radium Pris i 2004 og en Danish Music Award som ’Årets Danske Folk Instrumentalist’ i 2016.
Morten Alfred Høirup: Guitar, mundharmonika, sang
Spillede fra ganske ung i sin fars bryllupsorkester, og blev efterhånden en del af den danske og internationale folkemusikscene. I snart fire årtier har Morten Alfred turneret over store dele af verden med traditionel såvel som ny dansk musik. Han har i den forbindelse modtaget en række Danish Music Awards!
_____________
Praktisk
Dørene åbner kl. 19.00
Priser:
Partout (alle koncerter, begge dage:) 300 kr. / 150 (ung u. 26)
Lørdagsbillet: 200 kr. / 100 kr. (ung u. 26)
_____________
WORKSHOPS
Som en del af FOLK-festivalen på Klaverfabrikken, arrangerer vi også to workshops lørdag:
Sang-workshop med Nini fra Vokalgruppen NOOR.
Danseworkshop med Henrik Larsen og Kristian Bugge.