Loppemarked
Den Grønne Ungdoms-bevægelse
| | Klaverfabrikken
ENTRÉ
Gratis
Den Grønne Ungdomsbevægelse afholder loppemarked på Klaverfabrikken
Glæd jer til bytte-boder, repair-café, almindelige loppeboder og meget mere!
Der vil også koncert med DJ Dommedag og Klimahystaden.
Det bliver vildt hyggeligt.
Det kan I opleve
Repaircafé: Frivilligecenterers repaircafé holder en bod åben, så har du en ødelagt lynlås i favorittasken? Huller i tøjet? Problemer med elektronik? Ingen panik! Alt kan fikses.
Upcycling-inspiration: Den Københavnske @hvidtskrald fremviser sine unikke måder at give overskudstekstilt liv.
Bedsteforældrenes Klimaaktion: Er du bekymret for dine børns, børnebørns eller din egen fremtid? Kom og hør mere om Klimabevægelsen, og find ud af, hvilken grøn bevægelse der passer bedst til dig!
Strikkerne: Klaverfabrikkens hyggeliste strikkeklub sælger ud af alt diverse strik! Så elsker du strik eller at støtte gode formål? Så har du fundet et spot i garnhimlen.
Livemusik: Kl. 16.00 spiller Klimamusik-legenderne MC Dommedag og Klimahystaden med numre som “Dan Jørgensen var utro” og “Klimahys”.
Baren: Har du lyst til en grøn drink eller er sulten efter en vegansk hotdog? Frygt ej! Dine bønner er hørt.
Anti-fast-fashion-oplæg m. Kahoot: I løbet af dagen vil der foregå oplæg omkring anti-fast fashion, og hvordan du kan bruge din stemme og vilje til at skabe en forskel – og så testes din hukommelse med en kahoot.
Der er nok at se til! Så tag dine venner, mor og farbror under armen og glæd dig til en genial, grøn dag.
Vi ses!
DGUB Hillerød, Bedsteforældrenes Klimaaktion, Hillerøds repaircafé og Klaverfabrikken
Koncert med DJ Dommedag og Klimahystaden
MC Dommedag & Klimahystaden laver satirisk magtkritik med et funky twist. De står bag sange som Dan Jørgensen var utro, Slogans på skærme, Klimahys og Flyversjus.
MC Dommedag og Klimahystaden består af søskendeparret Johan Michelsen Kjeldahl og Esther Michelsen Kjeldahl.
Begge er aktive klimaaktivister. Esther Kjeldahl var i 2018 initiativtager til Den Grønne Studenterbevægelse og er deltager aktivt i klimadebatten som foredragsholder, kronikør, paneldeltager, mv.
Praktisk
Loppemarkedet er åbent fra 13-17.00
Koncerten med DJ Dommedag og Klimahystaden er kl. 16.00
Der er gratis adgang for gæster.
Vil du have en bod?
Det koster 50 kroner – og du får en plads ved at trykke på “køb billet” her på siden.
Som bod-indehaver får du et bord og en stol og lidt let frokost.
Vi kan desværre ikke stille tøjstativer til rådighed, men du må gerne selv tage et med.
Opstilling fra kl. 12.30.
Har du spørgsmål til det at være standeholder, så kan du skrive til Livia fra Den Grønne Ungdomsbevægelse på liviaandersenlivia@gmail.com.