
August Høyen
SUPPORT: Jeppe Kamper
| | Klaverfabrikken
ENTRÉ
200 kr. / 100 kr.
Med bevægende sange og uden de store armbevægelser har August Høyen på kort tid sunget sig ind i mange unge hjerter.
Den 25. august kommer han til Hillerød og Klaverfabrikken.
Det er vildt, for han er en populær herre. Henover sommeren spiller August Høyen på de store festivaler som Smukfest, Roskilde Festival og Syd For Solen. Han skal spille i Tivoli, han har lige udgivet en debut-EP, og til efteråret spiller han bl.a. tre udsolgte koncerter på Hotel Cecil i København.
Fra tidligt talent til populær pop
August Høyens musikalske løbebane begyndte, da han startede til trommer som dreng – for børnene i hans familie skulle lære at spille. Samtidig med at han udforskede rytmerne, sad han på sit drengeværelse og lyttede til Stevie Wonder og øvede sig i at synge. Time efter time.
I maj fik han stor opmærksomhed, da hans få sange fra den nyeste EP blev fremført live med band på årets SPOT-festival. Det skrev Soundvenue om.
Nu er August Høyen en af de musikalske talenter, hvis fremtid ser lys ud. Og netop morgendagens stjerne og det spirende vækstlag, er i fokus, når Klaverfabrikken booker ny musik. Derfor er vi stolte over at præsentere: August Høyen!
Pris: 200 kr. / ung u. 26 år: 100 kr.
OBS. Dørene åbner kl. 19.00
SUPPORT: Jeppe Kamper
Jeppe Kamper er et intimt møde mellem klassisk sangskriverkultur og moderne indie. De dansksprogede sange dykker ned i fortællinger om tvivlende venskaber, tragikomiske kærlighedsbrud og midt-tyvernes kriser. Jeppe Kampers medrivende stemmeføring og organiske lydunivers er et lille og fint rum, der indkapsler et hverdagsliv i alle størrelser.