14 mar 2024
Hillerød:DOX “Bottle Conditioned”
film & ølsmagning
Torsdag | 19:00 | Klaverfabrikken
ENTRÉ
125 kr. / 75 kr. (ung u. 26)
Kom med til den flamske Pajottenland-region og lær mere om processen, traditionen og dramaet bag den sure lambic-øl, der oplever et stort comeback disse år.
Efter filmen er der ølsmagning med brygger og øl-geni, Julie Christensen, fra vores egen leverandør, TO ØL.
OBS: Kom i god tid – filmen begynder præcist!
_____________________________________
Kalder alle entusiaster af de sure øl!
Tag med til Pajottenland-regionen omkring Bruxelles, der er det eneste sted, hvor den syrlige lambic-øl brygges.
Det gør den kun i vintermånederne, for øllen er vildgæret og naturligt fermenteret. Den aldres i årevis i trætønder, hvilket betyder at produktionsmængden er meget begrænset.
Med den Oscar-nominerede instruktør Jerry Franck bag kameraet åbner sig en verden af skønne, syrlige øl fortalt gennem fremtrædende producenter fra Bokke, Cantillon og 3 Fontenien.
Bag kulisserne for lambic-øllens genkomst blotlægges en verden langt mere dramatisk end man skulle tro med en industri i opbrud og et generationsskifte på vej.
Med skarpe betragtninger reflekterer de passionerede bryggere – unge som gamle – over kompleksiteten i at balancere tradition og håndværk med efterspørgslen på den historiske øl, der buldrer tilbage på restauranter og pubber rundt om i verden.
Titel: Bottle Conditioned
Spilletid: 82 min
Instruktør: Jerry Franck
Sprog: Engelsk
Undertekster: Måske dansk.*
*Vi forsøger at få danske undertekster, men pga. filmens format er det en længere proces.
Talk + ølsmagning
Efter filmen får vi besøg af Julie Christensen, der er uddannet brygger og som arbejder for To Øl, der er vores øl-leverandør på Klaverfabrikken.
Hun tager en række vildt-gærede øl med, som hun fortæller om – og som vi smager på.