15 mar 2025
Mutter Gribs fortællehule
For børn og voksne
Lørdag | 10:00 | Klaverfabrikken
ENTRÉ
25 kr. (børn) / 50 kr. (voksen)
Til dagligt er det ‘kun’ de lokale børnehaver, der kan opleve Mutter Gribs fortællehule.
Men et par gange om året inviterer vi indenfor til en helt særlig oplevelse for de 4-8 årige – og deres forældre.
Mutter Grib er en gruppe af ni pensionerede daginstitutionsledere, der som frivillige tilbyder en unik fortælleoplevelse.
Vi kommer alle sanserne igennem i løbet af de to timer, som fortælleoplevelsen varer.
Hvad skal vi lave?
Først lytter vi sammen til historien, fortalt af selveste Mutter Grib. Denne sæson handler om Mutter Grib og SmørPeter.
Herefter ‘spiller’ eller leger vi historien med klæd-ud-tøj på i vores rum, der er udsmykket med scenografi, der passer til handlingen.
Til sidst fortolker vi fortællingen sammen med farver og krea.
Praktisk:
Det koster 25 kr. pr. barn og 50 kr. per voksen at deltage.
(Man tilmelder både børn og voksne, da det er en fælles oplevelse – og der er begrænsede pladser!)
Mutter Gribs fortællehule ligger på Klaverfabrikkens 1. sal, hvor der kun er adgang via trapper.